Der er årelange historiske traditioner for at undervise i dansk i Færøerne, Grønland og Island. Af nyere dato er undervisning i dansk for tilflyttere til Danmark, der ikke har sproget som modersmål. Den hidtidige undervisning i dansk har kunnet karakteriseres inden for rammerne af, hvad der i sprogpædagogikken kaldes for modersmålsundervisning, fremmedsprogsundervisning og andetsprogsundervisning.

Globaliseringen og øget mobilitet ændrer i hidtil uset omfang vilkårene for sprogundervisningen, herunder i dansk. Det er, hvad projektet ”Dansk som første-, andet-, tredjesprog” har fokus på, især med henblik på undervisningen i grundskolen.

Nyere sprogforskning sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at se på enkelte sprog som afgrænsede enheder fremfor at se på sproglig mangfoldighed som en multilingual realitet med sprogblanding og forskellige former for kodeskifte til følge. Spørgsmålet om, hvordan denne multilinguale realitet kommer til udtryk, vil derfor karakterisere sprog- og kultursynet i projektet.

Igennem en bred vifte af fokusområder belyses danskundervisningen i de lande, hvor dansk ikke er majoritetens modersmål og det danske sprogs status i samfundene i konkurrencen med andre sprog, især engelsk.  Det danske sprog benævnes med forskellige begreber som fx götudansk og perkerdansk, hvorfor der vil være fokus på, hvad sådan begrebsliggørelse er udtryk for.

Centrale spørgsmål er rettet mod lærerkompetencen og læremidler, undervisningen i praksis, samt mål, indhold og organisering ifølge diverse læreplaner for undervisningen i dansk. Der vil være fokus på såvel dansk, når det er beskrevet som et fag i skolen, såvel som når dansk indgår som et medie og kommunikationsmiddel i videnstilegnelse i uddannelsessystemet.